top of page
IMG_0778.JPG

NÅR MOR GLEMMER, HVEM DU ER

NÅR MOR GLEMMER, HVEM DU ER

IMG_0831_redigerede.jpg
IMG_0008_redigerede.jpg
Teaser: NÃ¥r mor glemmer, hvem du er - Mathilde Bugge & Emma Busk
00:00 / 00:00

FAKTA

Antallet af ældre med demens blandt etniske minoriteter i Danmark forventes at syvdobles frem mod 2050.

 

Det er en markant større stigning end den fordobling af antallet af personer med demens, som forventes i den danske befolkning generelt.

​

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

IMG_0800.JPG

NÅR MOR GLEMMER, HVEM DU ER er â€‹en radiodokumentar i to afsnit produceret og fortalt af Mathilde Bugge og Emma Busk. I dokumentaren møder vi søstrene Winta og Feben Habte Yehdego. Deres mor, som flygtede til Danmark fra Eritrea, før pigerne blev født, fik konstateret alzheimer som 46 år. De fortæller historien om deres mors sygdomsforløb, som de har oplevet det. Vi bliver taget med tilbage til to teenagepiger, der måtte passe deres lillesøster alene i fire uger over julen, fordi moren i sygdommens spæde start tog uanmeldt til Sverige, og vi hører om to unge kvinder, der har stået alene over for livsvigtige beslutninger.

​

DOKUMENTAREN handler om sorgen og bekymringerne ved at være ung pårørende til en mor med alzheimer. Men den er også en del af en større problematik. Forskning viser nemlig, at der i Danmark sker en systematisk forskelsbehandling af ikke-vestlige indvandrere med demens. De gennemgår generelt længere udredningsforløb og får sjældnere medicin end etniske danskere. Neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens Rune Nielsen og demensfaglig rådgiver ved Alzheimerforeningen Else Hansen mener desuden, at de pårørende ofte ikke får samme hjælp og støtte som danske pårørende, fordi det system, vi har i Danmark, er kulturelt ensporet. Derfor er de ekstra udsatte for overbelastning og svigt, samt psykiske og fysiske lidelser.

​

DU SKAL HØRE HISTORIEN, fordi den vil tage dig med ind i to unge kvinders univers, hvor de hver især beretter om, hvordan det er at skulle navigere i sin egen teenagetilværelse samtidig med, at ens mor langsomt glemmer, hvem man er. I dette særlige rum findes både tvivl, ensomhed, vrede, skyldfølelse og følelsen af at være tvunget til at vokse hurtigt op og påtage sig et enormt ansvar.

IMG_0818_redigerede.jpg
IMG_0012.JPG
IMG_0821.JPG
UDSENDELSE

LIVET MED ALZHEIMER

I tidslinjen kan du se et typisk forløb for en person med alzheimer. Klik på afspillerne, og hør neuropsykolog Kasper Jørgensen fortælle om udredning, symptomer og sygdomsforløb.

De første symptomer på alzheimer er typisk tab af kortidshukommelse.

Familien begynder måske at bemærke, at personen har problemer med dømmekraft eller stedsans.

Når medicinen ikke længere virker, forværres symptomerne yderligere.

Nogle bliver tilbudt mere avancerede undersøgelser.

2019

De fleste dør til sidst, enten af

alzheimer eller en følgesygdom.

LIVET MED ALZHEIMER

HVAD SKER DER I HJERNEN,

NÅR MAN FÅR ALZHEIMER?

Hør neuropsykolog Kasper Jørgensen fortælle, hvad der sker inde i hjernen, når man får alzheimer.

53799310_2131255130302954_65402280477468

FAKTA

  • Over 200 forskellige sygdomme kan give demens

  • Alzheimer er den mest udbredte form for demens

  • Typiske symptomer er glemsomhed, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og talebesvær.

  • Sygdommen kan behandles, men ikke helbredes

  • Demens er som udgangspunkt ikke arveligt

 

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens​

​

ER DU OGSÅ TÆT PÅ EN MED ALZHEIMER?

Og har du lyst til at dele din historie med andre? Så skriv en kommentar nedenfor. Vi vil også gerne høre, hvad du synes om udsendelsen.  

IMG_0812.JPG
FAKTA OM ALZHEIMER
KOMMENTAR
BAG OM PRODUKTIONEN

BAGOM PRODUKTIONEN

NÅR MOR GLEMMER, HVEM DU ER er en radiodokumentar i to afsnit produceret af os, Emma Busk og Mathilde Bugge​. Produktionen er blevet til som en del af en eksamensopgave på vores uddannelse i journalistik fra RUC.

​

Vores idé med produktionen er at vise, hvordan det påvirker pårørende til ikke-vestlige indvandrere med demens, at der sker en systematisk forskelsbehandling i forhold til etnisk danske patienter. I vores arbejde med produktionen er det blevet tydeligt for os, at forskelsbehandlingen også gælder de pårørende.

​

Winta og Feben, som er de bærende kilder i produktionen, er et godt eksempel på dette. Deres fortælling er dog også et ekstremt tilfælde, fordi de både er unge og har været alene med deres mor i perioden op til diagnosen. Vi ser, hvordan en alvorligt syg mor har påvirket deres ellers almindelige ungdomsliv, og selvom vi ikke med sikkerhed kan sige, at det har noget med etnicitet at gøre, så bakker forskning og viden fra Alzheimerforeningen op om den påstand.

​

Hvis du vil i kontakt med os, er du velkommen til at sende en mail til Emma Busk på ebuskj@ruc.dk og til Mathilde Bugge på buggemathilde@gmail.com

bottom of page